Omkring Omsorg & Magt

Omsorg udspringer af at man vil andre mennesker noget godt. For at kunne yde omsorg overfor et andet menneske, er det vigtigt at man kan læse andre mennesker, lytte og at man har indlevelsesevne. Samtidig er det vigtigt at møde mennesket, der hvor det er, at møde det med respekt og anerkendelse, at skabe tryghed for den anden og sikre at den anden får succes, sådan at mennesket på den måde opmuntres til at skabe en relation med et andet menneske.

Omsorg kan deles op i den fysiske og den psykiske omsorg. Den fysiske består i personlig pleje, genoptræning, mad og drikke, fysisk udfoldelse eller rengøring. Den psykiske omsorgsdel er der hvor omsorgsgiveren prioriterer den andens behov højere end sine egne ved at lytte, ved at hjælpe den anden til at få succes, at hjælpe den anden til at udvide sin horisont eller til at lære noget nyt, alt sammen for at hjælpe den anden til at få en god livskvalitet.

Der hvor dilemmaerne opstår omkring omsorg i det pædagogiske arbejde, er hvornår man skal gribe ind med magt for at forbedre den andens livskvalitet, samtidig med at man bevarer respekten for den andens måde at leve på. Altså dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgstvang.

For at kunne yde omsorg, må man også kende til begrebet Magt.

Magtudøveren er den der udviser styrke, autoritet, lederskab, indflydelse og kontrol.

Alle disse egenskaber har pædagogen altid i forhold til en modtager, da modtageren ikke selv til fulde har magten over sit liv, og har en pædagog i sit liv til at kompensere for det.

Magt inddeles i fire kategorier

1) Den direkte magt

Tydelig magt, der bliver ikke lagt skjul på noget, det er synligt, hvad der besluttes.

2) Den indirekte magt

Pædagogen bestemmer hvilke valgmuligheder, brugeren har.

3) Den bevidsthedskontrollerende magt

Pædagogen bestemmer hvilke valgmuligheder, brugeren har, men forsøger at påvirke brugeren til et bestemt valg.

4) Den strukturelle magt

Er den magt der styrer os, ved hjælp af normer, strukturer, strategier og regler.

Pædagogens fornemste opgave i bund og grund er, at skabe en symmetrisk magtrelation med brugeren. Det får han ved at vise omsorg i magtudøvelsen, det skulle gerne ende ud med at brugeren får magt til at handle, og dermed får magt over sit liv.

Generelt har vi i gruppen et negativt syn på begrebet magt, men det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan undsige os den, og at vi må forholde os til den. I det at vi erkender det, giver det os mulighed for at bruge magten konstruktivt, til at hjælpe i pædagogiske kontekster.

Omsorg i fortællingen

I flere tilfælde i historien udviser Trine omsorg for Peter. Til sidst, hvor Peters far sidder og får kaffe på "Solsiden", dukker Peter op og bliver urolig ved sin fars tilstedeværelse. Her sætter Trine sig i Peters sted, og drager omsorg for ham ved at bede Peters far gå.

Magt i fortællingen

I vores fortælling er der et tydeligt eksempel på den direkte magt i situationen hvor Peter hopper i fjorden. Her fortæller Trine ham, præcis hvad han skal, han har ingen valgmuligheder, og det er tydeligt, at det er hende der bestemmer.

I begyndelsen af fortællingen, spørger Trine om de unge vil med ud at gå. Lidt efter siger hun: "I får 5 minutter, så skal I slukke". Her er der igen en demonstration af den direkte magt.

I helheden af situationen, udøver Trine den indirekte magt, i og med at de unge godt nok bliver spurgt, om de vil med, men reelt har de unge nok ikke en fornemmelse af at have et valg.

Kildehenvisning:
Tekst fra studienettet: Kermenoglou, Bente H, & Sørensen, Ditte (2000): Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Dafolo Forlag, side 69 - 89

TEACCH

 TEACCH står for Treathment and Education of Autistic and related Communication handicapped Children, denne teori og praksis stammer fra North Carolina, USA. Oversat til dansk omhandler metoden behandling og uddannelse af autister og beslægtede kommunikations handicappede børn. TEACCH er en struktueret pædagogisk metode, som anvendes for at forebygge isolation, stereotyp adfærd og samtidig øge den enkeltes udvikling.

 Denne effektive TEACCH metode har til hensigt at fremme den enkeltes selvstændighed, sociale og kommunikative kompetancer.

 Det handler om at støtte det enkelte menneske med autisme bedst muligt og derved kompensere for deres begrænsninger og svagheder. TEACCH programmet hjælper med at struktuere og tilrettelægge det pædagogiske arbejde via en referanceramme, her er overskuelighed, forudsigelighed, tydelighed, visualisering og gentagelse de bærende elementer.

 Et grundlæggende princip i TEACCH handler om at respektere menneskets måde at være på, og ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg.

 Et åbent forældresamarbejde er vigtig og bidrager til, at mennesker med autisme oplever tryghed og stabilitet.

Kildehenvisning:
http://tilgaengelighed.emu.dk/tilgaengelighed/grundskolen/paedagogik/paedautisme.html
http://www.servicestyrelsen.dk/adhd/adhd-indsatsen/kortlaegning/cases/flere-strategier-pa-heimdal

Om ABA metoden

ABA står for Applied Behavior Analysis, på dansk kaldet Tidlig og intensiv adfærdsbehandling, som er en alment anvendt behandlingsmetode til børn med autisme, med rødder i det pædagogiske og psykoterapeutiske.

Metoden arbejder ud fra, at al adfærd er tillært og at al læring er lig med ændring af adfærd. Man fokuserer mere på autisme, som et udtryk for, at flere af barnets funktioner kan være hæmmede, end som en reel udviklingsforstyrrelse. Faktisk har ABA det samme udgangspunkt for sine metoder som metoden TEACCH, nemlig at ethvert barn har sit eget udgangspunkt og sin egen nuancerede og detaljerede måde at fungere på - mød barnet, dér hvor det er.

Metoden er baseret på adfærdsanalyse og specielt udviklede indlæringsteknikker. Børnene bliver undervist 30-40 timer om ugen i kommunale børnehaver eller skoler, så de har muligheder for at indgå i interaktion og/eller imitation med/af normaltudviklede børn. Forældrene er en vigtig del af samarbejdet, og står for en stor del af undervisningen.

Undervisningen dokumenteres, og der analyseres ugentligt, så undervisningen hele tiden kan være opdateret. Undervisningen består i træning af, i første omgang imitationsproblemer, koncentrationsproblemer, manglende leg, forståelses- og kommunikationsproblemer, samt problemer med at lære i naturlige omgivelser og fungere i kollektive sammenhænge.

Kilder:

http://tilgaengelighed.emu.dk/tilgaengelighed/grundskolen/paedagogik/paedautisme.html

Autisme

 Autisme er en biologisk betinget udviklingsforstyrrelse. Der påvirker evnen til at fungere socialt. Mennesker med autisme har svært ved at indgå i diverse fællesskaber med andre, de har svært ved at genkende andres oplevelsesverden.

WHO forudsætter følgende diagnosekriterier, disse vanskeligheder kaldes triaden:

• Social samspil
• Social kommunikation
• Manglende fleksikbilitet/nedsat social forestillingsevne

 Der findes 4 forskellige former for spektrumtilstande indenfor autisme:

• Infantil Autisme
• Asperger Syndrom
• Atypisk Autisme
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret

Infantil Autisme (IA)
 Denne form for tilstand er som regel afklaret inden 3års alderen. For det meste konstateres den allerede når barnet er spæd. Nogle mennesker med IA har begavelsesmæssige udfordringer. Peter i vores fortælling har IA, han har svært ved alle punkterne indefor triaden.

Aspergers Syndrom (AS)
 Mennesker med asperger syndrom (AS) har kun svært ved to af triadens punkter, social samspil og infleksibilitet. Det bliver som regel først opdaget i skolealderen og i andre tilfælde først som voksen. Diagnosen blev først officiel i Danmark i 1994, dette kan være årsagen til at nogle først fik stillet den som voksen. Morten fra "Solsiden" har AS.

Atypisk Autisme (AA)
 Mennesker med AA har som regel kun en eller to af triadens diagnosekriterier. Derudover har de ofte et andet handicap.

Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Uspecificeret (GUU)
 Diagnosen GUU gives ofte til unge voksne som har haft vanskeligheder igennem hele skolegangen. Men som kun har vanskeligt ved en eller to af triadens punkter. De har klaret sig igennem skolen, men  formår ikke at komme ind på eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet.

Årsag til Autisme
 Autisme er en gennemgribende genetisk udviklingsforstyrrelse. Hvilket betyder at diagnosen ligger i generne og derved er arvelig betinget til en vis grad. Det er ikke som man førhen troede, at det handler om dårlig opdragelse eller miljø. Der er desværre ingen helbredende kur, men med den rigtige indsats kan man nå langt med den enkeltes udvikling.


Kildehenvisning:

http://www.autisme.dk/om-autisme

Omkring Relation

For at forstå begreberne relation og anerkendelse, vil vi nu analysere situationen hvor Peter sidder i fjorden...

Relationsbegrebet går ud på at individet lærer sig selv at kende igennem interaktion med andre individer. Individet erfarer at blive holdt af og beundret, det føler intimitet og udvikler derved et bedre selvværd i selvdannelsen.

En af de vanskeligheder som mennesker med autisme har, er at de har svært ved at indgå i relationer med andre mennesker. De har generelt svært ved at føle empati eller ved at danne en social forståelse. De danner sig herved heller ikke så let et bedre selvværd, idet de ikke erfarer i samme grad at blive holdt af og beundret, som mennesker uden autisme har mulighed for. Hvilket vi ser i vores fortælling hos både Morten, som lider af depressioner og generelt er ensom og Peter, som flygter, da han forventes at indgå i en social interaktion med sin far.

Da Peter ser sin far, reagerer han ved at flygte. Grundet manglende overskud til at skulle indgå i en social interaktion med sin far, vælger han at løbe væk fra den.

En ofte anvendt model i det pædagogiske arbejde med mennesker med autisme, er modellen TEACCH. TEACCH er baseret på respekt for det enkelte individ, hvilket også er grundlæggende indenfor anerkendelse. Anerkendende pædagogik baseres på et menneskesyn om ligeværdighed og respekt for den andens oplevelsesverden. Anerkendelse er et begreb der knyttes til personen og til opbygning og vedligeholdelse af en identitet.

I vores fortælling observerer Trine Peter, og idet hun lader ham sidde i fjorden til han er klar til at komme op, respekterer hun hans oplevelsesverden. Det er ikke sikkert, hun forstår hvorfor han gør som han gør, men hun giver ham plads til at være den han er.

"barnet, eller enhver anden i udvikling stræber efter at blive anerkendt. De kommunikerer i håbet om at blive set og få sig selv tilbage på en ok måde. Det er en risikofyldt indsats, fordi muligheden for at blive misforstået, afvist, overset, invaderet, bestandigt er til stede." (Bae, 1992)

Altså gør Trine, hvad hun kan for at Peter skal føle sig forstået og set i fortællingen.

Ekstern skrivelse - Vedr. narrativitet

Refleksion over årsplan 2010

For

Børnehaven Bakkely

8270 Højbjerg

Vi har det seneste år arbejdet med begrebet narrativ pædagogik.

Formålet var at styrke børnenes socialisering og dannelse, og derved at komme omkring mindst 5 af de 6 læringstemaer, nemlig de personlige kompetencer, de sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse samt de kulturelle udtryksformer.

Forløbet har i høj grad styrket inklusionen i vores institution, igennem den æstetiske læring, børnene har modtaget igennem fortællinger, rollespil, dukketeater mv. Vi har i særdeleshed anvendt det visuelle udtryk, hvilket har styrket børnenes fantasi.

Personalegruppen har også draget fordel af at arbejde med narrativitet, fx i form af dukke teater, hvor teatret blev vort fælles tredje.

Gruppe 4/6

Intern skrivelse omkring fortællinger

Hej Forældre

Vi har i denne uge haft fortællerværksted i Børnehaven Bakkely. Vi kan se at jeres børn er helt vilde med fortællinger, og de er kommet rigtig godt i gang med at fortælle selv.

Vi har fortalt mange eventyr, om ulve og prinsesser, frøer og kongesønner, men også om De nordiske guder og om Lindormen og børnenes egne fortællinger.

Måske fortæller børnene også historier derhjemme? Vi opfordrer jer derhjemme til at arbejde videre med fortællinger – For eksempel ved godnathistorier eller en dag hvor familien er samlet og alle kan være med.

Venlig hilsen

Pædagogerne