Jeg var forholdsvis ny vikar i børnehaven og var stadig ved at falde på plads.
En dag sad jeg sammen med en gruppe børn og en endnu grønnere vikar en jeg, da der pludselig kom en af mødrene til at barn, spurtende hen til mig. Hun farede op i en spids og spurgte mig om, hvorfor vi ikke havde skiftet hendes datter som havde lavet i bleen, jeg undskyldte og sagde at jeg ikke var i samme ende af huset som hende, men at der var andre voksne der hvor hun var.
Den forklaring kunne hun ikke accepterer og begyndte at råbe og skrige af mig og "skældte" mig ud over andre ting end bleen.
Jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere rød i hovedet og ude af stand til at svare fra mig, da jeg jo aldrig havde prøvet noget lignende og derfor ikke vidste hvad jeg skulle gøre.
Tilsidst havde jeg fået nok og blev nødt til at gå.
Da jeg kom tilbage dagen efter havde den anden vikar fortalt lederen om episoden og han havde straks taget fat i hende og hun kom med en undskyldning.
Senere snakkede jeg med lederen om det. Han fortalte mig at moderen var psykisk syg og pludselig kunne jeg bedre forstå hendes reaktion.
Jeg fik sagt til lederen at jeg godt kunne have tænkt mig at vide at hun var syg,så jeg måske havde kunnet tackle det på en anden måde, det var han selvfølgelig forståelig overfor og lovede at fortælle mig, hvis der kom nogle ligende tilfælde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar