Omkring Omsorg & Magt

Omsorg udspringer af at man vil andre mennesker noget godt. For at kunne yde omsorg overfor et andet menneske, er det vigtigt at man kan læse andre mennesker, lytte og at man har indlevelsesevne. Samtidig er det vigtigt at møde mennesket, der hvor det er, at møde det med respekt og anerkendelse, at skabe tryghed for den anden og sikre at den anden får succes, sådan at mennesket på den måde opmuntres til at skabe en relation med et andet menneske.

Omsorg kan deles op i den fysiske og den psykiske omsorg. Den fysiske består i personlig pleje, genoptræning, mad og drikke, fysisk udfoldelse eller rengøring. Den psykiske omsorgsdel er der hvor omsorgsgiveren prioriterer den andens behov højere end sine egne ved at lytte, ved at hjælpe den anden til at få succes, at hjælpe den anden til at udvide sin horisont eller til at lære noget nyt, alt sammen for at hjælpe den anden til at få en god livskvalitet.

Der hvor dilemmaerne opstår omkring omsorg i det pædagogiske arbejde, er hvornår man skal gribe ind med magt for at forbedre den andens livskvalitet, samtidig med at man bevarer respekten for den andens måde at leve på. Altså dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgstvang.

For at kunne yde omsorg, må man også kende til begrebet Magt.

Magtudøveren er den der udviser styrke, autoritet, lederskab, indflydelse og kontrol.

Alle disse egenskaber har pædagogen altid i forhold til en modtager, da modtageren ikke selv til fulde har magten over sit liv, og har en pædagog i sit liv til at kompensere for det.

Magt inddeles i fire kategorier

1) Den direkte magt

Tydelig magt, der bliver ikke lagt skjul på noget, det er synligt, hvad der besluttes.

2) Den indirekte magt

Pædagogen bestemmer hvilke valgmuligheder, brugeren har.

3) Den bevidsthedskontrollerende magt

Pædagogen bestemmer hvilke valgmuligheder, brugeren har, men forsøger at påvirke brugeren til et bestemt valg.

4) Den strukturelle magt

Er den magt der styrer os, ved hjælp af normer, strukturer, strategier og regler.

Pædagogens fornemste opgave i bund og grund er, at skabe en symmetrisk magtrelation med brugeren. Det får han ved at vise omsorg i magtudøvelsen, det skulle gerne ende ud med at brugeren får magt til at handle, og dermed får magt over sit liv.

Generelt har vi i gruppen et negativt syn på begrebet magt, men det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan undsige os den, og at vi må forholde os til den. I det at vi erkender det, giver det os mulighed for at bruge magten konstruktivt, til at hjælpe i pædagogiske kontekster.

Omsorg i fortællingen

I flere tilfælde i historien udviser Trine omsorg for Peter. Til sidst, hvor Peters far sidder og får kaffe på "Solsiden", dukker Peter op og bliver urolig ved sin fars tilstedeværelse. Her sætter Trine sig i Peters sted, og drager omsorg for ham ved at bede Peters far gå.

Magt i fortællingen

I vores fortælling er der et tydeligt eksempel på den direkte magt i situationen hvor Peter hopper i fjorden. Her fortæller Trine ham, præcis hvad han skal, han har ingen valgmuligheder, og det er tydeligt, at det er hende der bestemmer.

I begyndelsen af fortællingen, spørger Trine om de unge vil med ud at gå. Lidt efter siger hun: "I får 5 minutter, så skal I slukke". Her er der igen en demonstration af den direkte magt.

I helheden af situationen, udøver Trine den indirekte magt, i og med at de unge godt nok bliver spurgt, om de vil med, men reelt har de unge nok ikke en fornemmelse af at have et valg.

Kildehenvisning:
Tekst fra studienettet: Kermenoglou, Bente H, & Sørensen, Ditte (2000): Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Dafolo Forlag, side 69 - 89

TEACCH

 TEACCH står for Treathment and Education of Autistic and related Communication handicapped Children, denne teori og praksis stammer fra North Carolina, USA. Oversat til dansk omhandler metoden behandling og uddannelse af autister og beslægtede kommunikations handicappede børn. TEACCH er en struktueret pædagogisk metode, som anvendes for at forebygge isolation, stereotyp adfærd og samtidig øge den enkeltes udvikling.

 Denne effektive TEACCH metode har til hensigt at fremme den enkeltes selvstændighed, sociale og kommunikative kompetancer.

 Det handler om at støtte det enkelte menneske med autisme bedst muligt og derved kompensere for deres begrænsninger og svagheder. TEACCH programmet hjælper med at struktuere og tilrettelægge det pædagogiske arbejde via en referanceramme, her er overskuelighed, forudsigelighed, tydelighed, visualisering og gentagelse de bærende elementer.

 Et grundlæggende princip i TEACCH handler om at respektere menneskets måde at være på, og ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg.

 Et åbent forældresamarbejde er vigtig og bidrager til, at mennesker med autisme oplever tryghed og stabilitet.

Kildehenvisning:
http://tilgaengelighed.emu.dk/tilgaengelighed/grundskolen/paedagogik/paedautisme.html
http://www.servicestyrelsen.dk/adhd/adhd-indsatsen/kortlaegning/cases/flere-strategier-pa-heimdal

Om ABA metoden

ABA står for Applied Behavior Analysis, på dansk kaldet Tidlig og intensiv adfærdsbehandling, som er en alment anvendt behandlingsmetode til børn med autisme, med rødder i det pædagogiske og psykoterapeutiske.

Metoden arbejder ud fra, at al adfærd er tillært og at al læring er lig med ændring af adfærd. Man fokuserer mere på autisme, som et udtryk for, at flere af barnets funktioner kan være hæmmede, end som en reel udviklingsforstyrrelse. Faktisk har ABA det samme udgangspunkt for sine metoder som metoden TEACCH, nemlig at ethvert barn har sit eget udgangspunkt og sin egen nuancerede og detaljerede måde at fungere på - mød barnet, dér hvor det er.

Metoden er baseret på adfærdsanalyse og specielt udviklede indlæringsteknikker. Børnene bliver undervist 30-40 timer om ugen i kommunale børnehaver eller skoler, så de har muligheder for at indgå i interaktion og/eller imitation med/af normaltudviklede børn. Forældrene er en vigtig del af samarbejdet, og står for en stor del af undervisningen.

Undervisningen dokumenteres, og der analyseres ugentligt, så undervisningen hele tiden kan være opdateret. Undervisningen består i træning af, i første omgang imitationsproblemer, koncentrationsproblemer, manglende leg, forståelses- og kommunikationsproblemer, samt problemer med at lære i naturlige omgivelser og fungere i kollektive sammenhænge.

Kilder:

http://tilgaengelighed.emu.dk/tilgaengelighed/grundskolen/paedagogik/paedautisme.html

Autisme

 Autisme er en biologisk betinget udviklingsforstyrrelse. Der påvirker evnen til at fungere socialt. Mennesker med autisme har svært ved at indgå i diverse fællesskaber med andre, de har svært ved at genkende andres oplevelsesverden.

WHO forudsætter følgende diagnosekriterier, disse vanskeligheder kaldes triaden:

• Social samspil
• Social kommunikation
• Manglende fleksikbilitet/nedsat social forestillingsevne

 Der findes 4 forskellige former for spektrumtilstande indenfor autisme:

• Infantil Autisme
• Asperger Syndrom
• Atypisk Autisme
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret

Infantil Autisme (IA)
 Denne form for tilstand er som regel afklaret inden 3års alderen. For det meste konstateres den allerede når barnet er spæd. Nogle mennesker med IA har begavelsesmæssige udfordringer. Peter i vores fortælling har IA, han har svært ved alle punkterne indefor triaden.

Aspergers Syndrom (AS)
 Mennesker med asperger syndrom (AS) har kun svært ved to af triadens punkter, social samspil og infleksibilitet. Det bliver som regel først opdaget i skolealderen og i andre tilfælde først som voksen. Diagnosen blev først officiel i Danmark i 1994, dette kan være årsagen til at nogle først fik stillet den som voksen. Morten fra "Solsiden" har AS.

Atypisk Autisme (AA)
 Mennesker med AA har som regel kun en eller to af triadens diagnosekriterier. Derudover har de ofte et andet handicap.

Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Uspecificeret (GUU)
 Diagnosen GUU gives ofte til unge voksne som har haft vanskeligheder igennem hele skolegangen. Men som kun har vanskeligt ved en eller to af triadens punkter. De har klaret sig igennem skolen, men  formår ikke at komme ind på eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet.

Årsag til Autisme
 Autisme er en gennemgribende genetisk udviklingsforstyrrelse. Hvilket betyder at diagnosen ligger i generne og derved er arvelig betinget til en vis grad. Det er ikke som man førhen troede, at det handler om dårlig opdragelse eller miljø. Der er desværre ingen helbredende kur, men med den rigtige indsats kan man nå langt med den enkeltes udvikling.


Kildehenvisning:

http://www.autisme.dk/om-autisme

Omkring Relation

For at forstå begreberne relation og anerkendelse, vil vi nu analysere situationen hvor Peter sidder i fjorden...

Relationsbegrebet går ud på at individet lærer sig selv at kende igennem interaktion med andre individer. Individet erfarer at blive holdt af og beundret, det føler intimitet og udvikler derved et bedre selvværd i selvdannelsen.

En af de vanskeligheder som mennesker med autisme har, er at de har svært ved at indgå i relationer med andre mennesker. De har generelt svært ved at føle empati eller ved at danne en social forståelse. De danner sig herved heller ikke så let et bedre selvværd, idet de ikke erfarer i samme grad at blive holdt af og beundret, som mennesker uden autisme har mulighed for. Hvilket vi ser i vores fortælling hos både Morten, som lider af depressioner og generelt er ensom og Peter, som flygter, da han forventes at indgå i en social interaktion med sin far.

Da Peter ser sin far, reagerer han ved at flygte. Grundet manglende overskud til at skulle indgå i en social interaktion med sin far, vælger han at løbe væk fra den.

En ofte anvendt model i det pædagogiske arbejde med mennesker med autisme, er modellen TEACCH. TEACCH er baseret på respekt for det enkelte individ, hvilket også er grundlæggende indenfor anerkendelse. Anerkendende pædagogik baseres på et menneskesyn om ligeværdighed og respekt for den andens oplevelsesverden. Anerkendelse er et begreb der knyttes til personen og til opbygning og vedligeholdelse af en identitet.

I vores fortælling observerer Trine Peter, og idet hun lader ham sidde i fjorden til han er klar til at komme op, respekterer hun hans oplevelsesverden. Det er ikke sikkert, hun forstår hvorfor han gør som han gør, men hun giver ham plads til at være den han er.

"barnet, eller enhver anden i udvikling stræber efter at blive anerkendt. De kommunikerer i håbet om at blive set og få sig selv tilbage på en ok måde. Det er en risikofyldt indsats, fordi muligheden for at blive misforstået, afvist, overset, invaderet, bestandigt er til stede." (Bae, 1992)

Altså gør Trine, hvad hun kan for at Peter skal føle sig forstået og set i fortællingen.

Ekstern skrivelse - Vedr. narrativitet

Refleksion over årsplan 2010

For

Børnehaven Bakkely

8270 Højbjerg

Vi har det seneste år arbejdet med begrebet narrativ pædagogik.

Formålet var at styrke børnenes socialisering og dannelse, og derved at komme omkring mindst 5 af de 6 læringstemaer, nemlig de personlige kompetencer, de sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse samt de kulturelle udtryksformer.

Forløbet har i høj grad styrket inklusionen i vores institution, igennem den æstetiske læring, børnene har modtaget igennem fortællinger, rollespil, dukketeater mv. Vi har i særdeleshed anvendt det visuelle udtryk, hvilket har styrket børnenes fantasi.

Personalegruppen har også draget fordel af at arbejde med narrativitet, fx i form af dukke teater, hvor teatret blev vort fælles tredje.

Gruppe 4/6

Intern skrivelse omkring fortællinger

Hej Forældre

Vi har i denne uge haft fortællerværksted i Børnehaven Bakkely. Vi kan se at jeres børn er helt vilde med fortællinger, og de er kommet rigtig godt i gang med at fortælle selv.

Vi har fortalt mange eventyr, om ulve og prinsesser, frøer og kongesønner, men også om De nordiske guder og om Lindormen og børnenes egne fortællinger.

Måske fortæller børnene også historier derhjemme? Vi opfordrer jer derhjemme til at arbejde videre med fortællinger – For eksempel ved godnathistorier eller en dag hvor familien er samlet og alle kan være med.

Venlig hilsen

Pædagogerne

"Solsiden"s lovmæssige eksistensgrundlag

"Solsiden" er et tilbud om bostøtte efter Servicelovens § 85, der siger, at

"Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor pga betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer"

Kvalitet i det pædagogiske arbejde

Så fandt jeg blog der var lidt mere relevant.
http://blog.praksisfortaellinger.academica.dk/index.php?id=88&no_cache=1&tx_ttnews%5Bcat%5D=6&tx_ttnews%5Btt_news%5D=41&tx_ttnews%5Bpointer%5D=1

Pædagogernes udfordringer i fremtiden, og bud på hvordan vi kan være med til at løse dem

De udfordringer, pædagogerne står overfor nu er blandt andet økonomien. For mange børn og for få uddannede pædagoger gør kvaliteten af pædagogens arbejde ringere. Da økonomien også tvinger institutionerne til at ansætte uudannede til at udføre de uddannedes arbejde, forringer det også kvaliteten yderligere. Dette er ikke noget nyt, historien viser at, pædagogerne aldrig har været prioriteret højt, rent økonomisk.

Afgrænsning - synlighed - viden

I teksten fra Bupl; Pædagogprofessionens udfordringer de kommende år, læser vi at de tre punkter er pædagogens udfordringer i den nærmeste fremtid.

Afgrænsning

Pædagogerne er ikke alt for bevidste om, hvad det er de kan, sammenlignet med de uuddannede. Det er vigtigt at de/vi bliver bedre til det, for at vi kan indgyde tillid hos forældre og dermed hjælpe til at skabe en grobund for at godt samarbejde med forældrene.

Dt gør sig også gældende indenfor problemstillinger omkring specialpædagogik; hvor meget skal/vil pædagogen påtage sig af ansvar for den urolige bruger - skal der specialhjælp til, og hvad kan man gøre for at blive hørt

Udfordringen er også det øgede pres af arbejdsopgaver, der ikke reelt har med pædagogarbejdet at gøre fx. administration og papirarbejde.

Synlighed

Når så pædagogerne har gjort sig klart, hvad det er de kan, er det vigtigt at de bliver dygtige til også at signalere det overfor omverdenen.

Både forældrene, for at de kan få tillid til at de kan løse den opgave, de bliver stillet, og også politikerne, så de kan få øje på, hvorfor de skal bevilge flere penge til uddannelse og flere pædagoger i institutionerne.

Viden

Sidst er der en udfordring indenfor viden. Pædagogen henter sin viden i faglitteratur og på uddannelsesstederne, og her skal materialet og lærerne være ajourførte og dygtige. Samtidigt skal den enkelte pædagog sørge for at holde sig up to date på pædagogik og tidens strømninger, da verden er foranderlig og ændres hele tiden, og pædagogerne også derfor bør være det.

Så har jeg fundet denne her blog...

som er skrevet af en pædagogstuderende i Grønland. Jeg er helt grøn af misundelse...

Læs hendes blog her

Noget om os

Hvis du vil vide mere om os, kan du klikke her, for Ditte, her, for Ulla og her for Louise... God fornøjelse :)

Besparelser på børneområdet giver mindre tid til børnene

Nedskæringer kan påvirke vores børns opvækst. Se artikel fra den offentlige sektor http://www.denoffentligesektor.dk/pressemeddelelser/mindre-tid-til-bornene

Havbillede med søstjerner!

Hold fast hvor var der mange søstjerner!

En knap så sjov oplevelse!

Som helt grøn pædagogmedhjælper i en børnehave, kom jeg ud for en mindre sjov oplevelse. Episoden omhandlede en gruppe på 5 meget provokerende og grænsesøgende drenge på ca 5år. Denne gruppe befandt sig ude på legepladsen, da en del andre børn beklagede sig over deres opførsel. De 5 drenge drillede og provokerede en del børn på legepladsen. Jeg opsøgte de 5 drenge for at få dem i dialog. Det hjalp, dog ønskede en enkelt af drengene, at fortsætte drillerierne. Herefter besluttede jeg, at han måtte tage en tænkepause i garderoben. Han ønskede dog ikke at tage denne tænkepause. Jeg valgte at tage ham ved hånden, for at tage ham med ind i garderoben. Hvor blev han vred, han ville bestemt ikke med, han nægtede at gå, så jeg måtte løfte ham ind i garderoben. Han reagerede meget voldsomt med spark over mine skinneben, imens han skreg. Puha hvor var jeg opkogt, irriteret og frustreret. Jeg savnede en reaktion fra den "gamle" pædagog på legepladsen, jeg ville have sat stor pris på hendes hjælp. Jeg konfronterede hende med min frustration. Hun sagde, at hun vurderede at jeg taklede situationen korrekt. Senere valgte jeg at fremlægge min oplevelse på det ugentlige stuemøde. Lederen roste mig for mit mod, for at jeg turde fortælle om denne oplevelse. En af de meget erfarne pædagoger udtalte, at hun ofte valgte at tage børn i hånden, for at lade dem følge hende, hvis de ikke ville stoppe. Det havde hun gode erfaringer med, for de syntes som regel, at det var temmelig kedelig at gå rundt sammen med en voksen i hånden, medmindre de selv havde valgt det. Efterfølgende har jeg fået positive tilbagemeldinger fra den "vrede" dreng. Han udtalte en dag; Ulla du er nu en go pige. Endelig kom en af de andre drenge fra omtalte drengegruppe og gav mig en kæmpe krammer. Hvor blev jeg rørt. Det er virkelig stjernestunder.

En træls episode.

Jeg var forholdsvis ny vikar i børnehaven og var stadig ved at falde på plads.
En dag sad jeg sammen med en gruppe børn og en endnu grønnere vikar en jeg, da der pludselig kom en af mødrene til at barn, spurtende hen til mig. Hun farede op i en spids og spurgte mig om, hvorfor vi ikke havde skiftet hendes datter som havde lavet i bleen, jeg undskyldte og sagde at jeg ikke var i samme ende af huset som hende, men at der var andre voksne der hvor hun var.
Den forklaring kunne hun ikke accepterer og begyndte at råbe og skrige af mig og "skældte" mig ud over andre ting end bleen.
Jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere rød i hovedet og ude af stand til at svare fra mig, da jeg jo aldrig havde prøvet noget lignende og derfor ikke vidste hvad jeg skulle gøre.
Tilsidst havde jeg fået nok og blev nødt til at gå.
Da jeg kom tilbage dagen efter havde den anden vikar fortalt lederen om episoden og han havde straks taget fat i hende og hun kom med en undskyldning.
Senere snakkede jeg med lederen om det. Han fortalte mig at moderen var psykisk syg og pludselig kunne jeg bedre forstå hendes reaktion.
Jeg fik sagt til lederen at jeg godt kunne have tænkt mig at vide at hun var syg,så jeg måske havde kunnet tackle det på en anden måde, det var han selvfølgelig forståelig overfor og lovede at fortælle mig, hvis der kom nogle ligende tilfælde.

Lidt om mig.

Som I allerede ved, hedder jeg Ditte :). Jeg er 23 år og bor i en lejlighed tæt på skolen.
Jeg får desværre kun fornøjelsen af, at gå i klasse med jer indtil vi skal i praktik, da jeg er gravid og derfor skal starte i en ny klasse efter min barsel.
Jeg ved ikke hvor mange af jer der har set det, men jeg mangler venstre underarm, da jeg er født sådan. Det er heldigvis ikke noget der hæmmer mig på nogen måde, og hvis der er nogle af jer der har nogle spørgsmål besvarer jeg dem gerne :).
Det var så lidt om mig.

Om, hvordan man kan blive klogere…

I de slidte lokaler på Bøgeallé hvor vi holder til, er der denne morgen fire elever ud af otte, der er mødt op. Det er ikke usædvanligt, disse elever er fra det nederste trin af den sociale rangstige, alternativet for dem er kontanthjælp eller kriminalitet. Men de vil en forandring og er derfor mødt op på denne uddannelse, hvor vi påstår at kunne hjælpe dem til et bedre liv, i første omgang ved at blive bedre til at fastholde et arbejde.

Disse fire elever har valgt at tage en uddannelse hos mig. Den ene er Ahmad.

Denne morgen er mandag, hvor jeg er klar til at gennemgå ugens aktiviteter og hvem der er ansvarlig for hvad igennem ugen. Jeg konstaterer efter kort tid, at Ahmad ikke deltager i planlægningen, men vælger at vippe på stolen og sidde og fnise og komme med irrelevante kommentarer.

Så jeg spørger selvfølgelig, om Ahmad ikke har lyst til at være med til planlægningen, for ellers synes jeg da, han skal vælge at tage fri i stedet, for der er jo andre, der gerne vil være med.

Han problematiserer det, og bliver lidt aggressiv, rejser sig fra bordet og hæver stemmen imens han gestikulerer med begge arme. Jeg bliver noget usikker, på dette tidspunkt har jeg ikke være ansat længe og har ikke helt så meget ro til at kunne overskue situationen. Jeg beder ham om at gå udenfor, for vi har ikke plads til ham, hvis han er så vred. Da jeg samtidig laver en affejende bevægelse med hænderne, mens jeg beder ham om at gå, bliver han vred og råber efter mig.

Da vi begge, senere, er faldet til ro, giver vi hånd og siger undskyld, og Ahmad viser sig siden at være en super rar fyr, der dog til tider har problemer med mindreværdsfølelser og især temperament. Og jeg er siden blevet bedre til det der med kropssprog.

Louise :)

Her er jeg og er 33 år gammel, gift med Frederik, som er Ad'er i Århus, bor sammen med Lauge på 11, Halfdan på 9 samt Musti og Dimitri som er vores katte.
Jeg er fra Århus, men vi bor nu i et gammelt, halvt restaureret hus, som ligger i skoven langt pokker i vold, i noget der hedder Bøstrup, som man kun kender, hvis man bor der. Eller har gjort.
Det var det, god fornøjelse med studiet, everyone :)

Om Ulla

Hej! Lidt om mig: Jeg bor i Assens ved Mariager Fjord sammen med Lars og vi har 2 børn, Mads på 9år og Emma på 4år. Jeg fik øjnene op for pædagoguddannelsen efter at have arbejdet indenfor området de sidste 2½år.