Brik 1 - Kontekst
Det er tirsdag eftermiddag i institutionen "Solsiden", som er et værested for unge over 18 med autisme.
Den nyansatte pædagog, Trine, træder ind af døren til computerlokalet. Morten og Peter sidder ved Pc'en, fuldt optaget af World of Warcraft. Det eneste "livstegn" fra de to er deres åndedræt. De halvtommme colaflasker og ditto chipsposer viser, at drengene har siddet her et godt stykke tid.
Rummet er stort og lyst, flere pc'ere er sat op, men de er de eneste i rummet. Luften er tung og lummer, gardiner har lukket det strålende solskin ude og den eneste lyd i lokalet er lyden fra deres fingre, der tapper i tastaturet.
Brik 2 - Aktører
Trine går syngende hen mod vindueskarmen, og trækker gardinet fra. "Hva' så drenge", siger hun. "Skal I ikke med ud og nyde solen og det dejlige vejr?"
Drengene reagerer ikke. Der skal mere til at rive dem ud af deres fantasiverden. Trine åbner vinduerne og begynder at rydde drengenes affald op. "I får 5 minutter, så skal I slukke" siger hun.
Trine vimser rundt og tømmer affald og rydder op imens drengene spiller færdig. Hun er en nydelig ung dame på 30 år, som i nogle år har arbejdet i en børnehave, men som nu har fået lyst til at arbejde med sin selvudvikling. Det har hun valgt at gøre her på "Solsiden".
Morten slukker sin Pc, og tager den sidste tår af sin Cola. Han er 23 og har lige fået stillet sin diagnose. Morten har en usædvanlig høj IQ, men har aldrig fungeret ret godt socialt. Han har lidt af flere depressioner og er generelt ensom, men har sporadisk menneskelig kontakt med online bekendte i WOW.
Som barn fik Peter sin diagnose, og han har accepteret den. Nu, som 19-årig, er han tilknyttet "Solsiden", for at han kan lære at blive mere selvhjulpen. Det er et mål han har været med til at sætte i samarbejde med "Solsiden"s personale. Han er lidt langsom og lidt træg, og han har meget svært ved det boglige. Der hvor han har succes, er på computeren, hvor han spiller WOW.
"Så, Peter, de 5 minutter er gået..." siger Trine, og Peter slukker modstræbende for sit udstyr. "
"Kom, lad os gå ned på Plænen og få en is, I har godt af at komme ud og blive luftet lidt i det gode vejr." Trine har planer om at bruge en lækker is som "Fælles tredje", for at hjælpe drengene til at socialisere sig bedre. Drengene går med på ideen, strækker sig og følger stilfærdigt efter Trine.
Temperaturen er høj i Randers denne dag. Drengene liver lidt op ved tanken om en kølig is, og stemningen er god, der bliver snakket om løst og fast. Men...
Da den lille flok nærmer sig Plænen, viser det sig, til drengenes store skuffelse og til Trines skræk, at iskiosken er lukket! Peter, der i forvejen er opkogt af det varme vejr begynder at tage sig til hovedet, bande og vippe med overkroppen. Han er tydeligvis meget påvirket af den bratte ændring af planerne. Trine prøver at tale Peter til ro, og hun lægger en hånd på Peters skulder for at berolige ham. Da hun gør det, slår Peter til hendes hånd, han bryder sig tydeligvis ikke om at blive rørt ved. Han hæver stemmen...
Brik 3 - Konflikt
"Hva' så, smukke, kan du styre tropperne?"
En mand kommer gående henimod Trine, og hun genkender ham som Peters far. Da Peter får øje på sin far, begynder han at løbe mod fjorden. Imens han løber, smider han sine sko og trøje og springer til sidst i vandet.
"Peter, for fa'en, kom nu op derfra, du kan jo ikke svømme?!" råber Peters far. "Så gør dog noget, Pædagog", siger han til Trine. Trine sender Peters far et irriteret blik, før hun henvender sig til Morten; "Sæt dig lige ned, jeg er straks tilbage". Morten sætter sig stilfærdigt på en bænk.
Da Trine når hen til Peter, sidder han i vandet og rokker med overkroppen. Hun sætter sig ved siden af ham og begynder at tale ham til ro. "Jeg kan se, du trænger til en pause, nu sætter jeg mig her hos dig, til du er klar til at komme op igen."
Trine og Peter sidder i stilhed et par minutter, Trine kan se at Peters vejrtrækning bliver mere afslappet og han ser ikke længere så vild ud i øjnene.
Da kommer Peters far henimod dem. "Hva' Faen har du gang i, knejt?" Peters vejrtrækning bliver igen hurtig, og han er tydeligvis utilpas. Trine går hen til faderen og spørger om de ikke må få et roligt øjeblik alene, hvorefter faderen trækker på skuldrene; "Nå, nå, jamen så går jeg da bare..."
Da Peter igen er faldet ned, begynder Trine at tale til ham.
"Om et øjeblik, henter jeg dine sko og din trøje. Når så jeg kommer tilbage, hjælpes vi ad med at få dig op på land. Så får du dine sko og trøje på. Du kommer til at gå hjem til "Solsiden" i dine våde bukser, men når vi kommer hjem, er der et par tørre bukser klar til dig. Er du klar til det?"
Peter samtykker, og Trine henter Peters tøj. Hun kalder på Morten, som rejser sig og tøffer med, og Peter kommer op af vandet og i tøjet uden større vanskeligheder.
Trioen går hjem mod "Solsiden"...
Brik 4 - Klimaks
Da den lille forsamling knapt er nået hjem til "Solsiden", lyder en stemme; "Hey, kunne I ikke se mig, jeg har løbet hele vejen nede fra Plænen for at fange jer". Det er Peters far igen. "Det gik vist lidt vildt for sig dernede, gi'r I ikke lige en kop kaffe, så vi lige kan falde lidt ned igen?!" Trine vælger at være professionel og byder Peters far indenfor.
"Jeg er lige kommet hjem fra Arizona", fortæller Peters far. "De er utrolig langt i deres udvikling indenfor GPS industrien". Peters far fortæller vidt og bredt om hans arbejde, imens han og Trine får sig en kop kaffe i dagligstuen. "Jeg har været mange steder, men ingen kan det dér med GPS som de kan i Arizona."
"Du rejser måske meget?"spørger Trine.
"Ja, ja, men Peter har sgu aldrig manglet noget. Han har altid haft det nyeste indenfor teknologi, det har jeg altid sørget for."
De taler lidt videre om Peters fars arbejde, da Peter kommer ind i rummet. Peters far er i gang med at fortælle om en konference han har været til i Taiwan og reagerer ikke på Peters ankomst. Da ingen i rummet reagerer på Peters tilstedeværelse, begynder han igen at tage sig til hovedet og rokker frem og tilbage imens han bander lavmælt. Trine spørger: "Hvad så, Peter, er alt okay?". Peter svarer ikke men fortsætter med at rokke. Peters far opdager først nu at Peter er kommet; "Skal du ikke ha' en kop kaffe, Peter?"
"Jeg tror vi skal til at sige tak for i dag" siger Trine til Peters far, "Nu trænger Peter vist til lidt fred og ro".
"Jeg skal også ned og have hentet min BMW, parkeringsbilletten udløber her om lidt" siger Peters far.
Trine takker for i dag og får på diplomatisk vis sendt Peters far ud af døren. Derefter har hun bedre tid til at tale Peter til ro.
Brik 5 - Slutning
På baggrund af episoden med Peter og hans far, beslutter personalet på "Solsiden" at tage emnet forældresamarbejde op på næste personalemøde.
De fleste medarbejdere er enige om, at det er en god idé at forsøge at forbedre samarbejdet mellem "Solsiden" og brugernes forældre. Argumenterne er, at jo mere forældrene ved om "Solsiden" og TEACCH, jo bedre mulighed har de for at komme tættere på deres børn og deres hverdag. Derigennem kan forældresamarbejdet hjælpe til at højne livskvaliteten hos brugerne.
Samtidig er der mulighed for at pædagogerne kan lære noget mere om den enkelte bruger som måske kan hjælpe dem i hverdagen.
Sidst og ikke mindst kan forældresamarbejdet give forældrene viden om, hvad der sker på "Solsiden", og derved give dem mere tillid til pædagogerne.
Men undervejs i diskussionen, kommer Trine til at tænke på dilemmaet i, at det er voksne mennesker de arbejder med, og at de har deres selvbestemmelseret. Peter, for eksempel, virkede ikke specielt interesseret i at tale med sin far. Trine spørger, om ikke de går ind og bestemmer for meget på den unges vegne, hvis de skal arbejde så meget med forældresamarbejde.
Efter nogle diskussioner, bliver medarbejdergruppen enige om, at som med alt andet i brugernes hverdag, vil spørgsmålet om forældresamarbejde blive taget op med den enkelte bruger, for at følge TEACCH modellen.
Siden personalemødet, er der blevet lagt forældrebesøg ind på Peters TEACCH skema, og de prøver at lægge et møde ind en gang om måneden. Deres forhold har forbedret sig væsentligt.
