En arbejdsopgave på Pædagogstudiet i Randers

onsdag den 12. oktober 2011

Om ABA metoden

ABA står for Applied Behavior Analysis, på dansk kaldet Tidlig og intensiv adfærdsbehandling, som er en alment anvendt behandlingsmetode til børn med autisme, med rødder i det pædagogiske og psykoterapeutiske.
Metoden arbejder ud fra, at al adfærd er tillært og at al læring er lig med ændring af adfærd. Man fokuserer mere på autisme, som et udtryk for, at flere af barnets funktioner kan være hæmmede, end som en reel udviklingsforstyrrelse. Faktisk har ABA det samme udgangspunkt for sine metoder som metoden TEACCH, nemlig at ethvert barn har sit eget udgangspunkt og sin egen nuancerede og detaljerede måde at fungere på - mød barnet, dér hvor det er.

Metoden er baseret på adfærdsanalyse og specielt udviklede indlæringsteknikker. Børnene bliver undervist 30-40 timer om ugen i kommunale børnehaver eller skoler, så de har muligheder for at indgå i interaktion og/eller imitation med/af normaltudviklede børn. Forældrene er en vigtig del af samarbejdet, og står for en stor del af undervisningen.
Undervisningen dokumenteres, og der analyseres ugentligt, så undervisningen hele tiden kan være opdateret. Undervisningen består i træning af, i første omgang imitationsproblemer, koncentrationsproblemer, manglende leg, forståelses- og kommunikationsproblemer, samt problemer med at lære i naturlige omgivelser og fungere i kollektive sammenhænge.

Kilder:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dem, som nogle gange kigger forbi: