Omkring Omsorg & Magt

Omsorg udspringer af at man vil andre mennesker noget godt. For at kunne yde omsorg overfor et andet menneske, er det vigtigt at man kan læse andre mennesker, lytte og at man har indlevelsesevne. Samtidig er det vigtigt at møde mennesket, der hvor det er, at møde det med respekt og anerkendelse, at skabe tryghed for den anden og sikre at den anden får succes, sådan at mennesket på den måde opmuntres til at skabe en relation med et andet menneske.

Omsorg kan deles op i den fysiske og den psykiske omsorg. Den fysiske består i personlig pleje, genoptræning, mad og drikke, fysisk udfoldelse eller rengøring. Den psykiske omsorgsdel er der hvor omsorgsgiveren prioriterer den andens behov højere end sine egne ved at lytte, ved at hjælpe den anden til at få succes, at hjælpe den anden til at udvide sin horisont eller til at lære noget nyt, alt sammen for at hjælpe den anden til at få en god livskvalitet.

Der hvor dilemmaerne opstår omkring omsorg i det pædagogiske arbejde, er hvornår man skal gribe ind med magt for at forbedre den andens livskvalitet, samtidig med at man bevarer respekten for den andens måde at leve på. Altså dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgstvang.

For at kunne yde omsorg, må man også kende til begrebet Magt.

Magtudøveren er den der udviser styrke, autoritet, lederskab, indflydelse og kontrol.

Alle disse egenskaber har pædagogen altid i forhold til en modtager, da modtageren ikke selv til fulde har magten over sit liv, og har en pædagog i sit liv til at kompensere for det.

Magt inddeles i fire kategorier

1) Den direkte magt

Tydelig magt, der bliver ikke lagt skjul på noget, det er synligt, hvad der besluttes.

2) Den indirekte magt

Pædagogen bestemmer hvilke valgmuligheder, brugeren har.

3) Den bevidsthedskontrollerende magt

Pædagogen bestemmer hvilke valgmuligheder, brugeren har, men forsøger at påvirke brugeren til et bestemt valg.

4) Den strukturelle magt

Er den magt der styrer os, ved hjælp af normer, strukturer, strategier og regler.

Pædagogens fornemste opgave i bund og grund er, at skabe en symmetrisk magtrelation med brugeren. Det får han ved at vise omsorg i magtudøvelsen, det skulle gerne ende ud med at brugeren får magt til at handle, og dermed får magt over sit liv.

Generelt har vi i gruppen et negativt syn på begrebet magt, men det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan undsige os den, og at vi må forholde os til den. I det at vi erkender det, giver det os mulighed for at bruge magten konstruktivt, til at hjælpe i pædagogiske kontekster.

Omsorg i fortællingen

I flere tilfælde i historien udviser Trine omsorg for Peter. Til sidst, hvor Peters far sidder og får kaffe på "Solsiden", dukker Peter op og bliver urolig ved sin fars tilstedeværelse. Her sætter Trine sig i Peters sted, og drager omsorg for ham ved at bede Peters far gå.

Magt i fortællingen

I vores fortælling er der et tydeligt eksempel på den direkte magt i situationen hvor Peter hopper i fjorden. Her fortæller Trine ham, præcis hvad han skal, han har ingen valgmuligheder, og det er tydeligt, at det er hende der bestemmer.

I begyndelsen af fortællingen, spørger Trine om de unge vil med ud at gå. Lidt efter siger hun: "I får 5 minutter, så skal I slukke". Her er der igen en demonstration af den direkte magt.

I helheden af situationen, udøver Trine den indirekte magt, i og med at de unge godt nok bliver spurgt, om de vil med, men reelt har de unge nok ikke en fornemmelse af at have et valg.

Kildehenvisning:
Tekst fra studienettet: Kermenoglou, Bente H, & Sørensen, Ditte (2000): Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Dafolo Forlag, side 69 - 89