En knap så sjov oplevelse!

Som helt grøn pædagogmedhjælper i en børnehave, kom jeg ud for en mindre sjov oplevelse. Episoden omhandlede en gruppe på 5 meget provokerende og grænsesøgende drenge på ca 5år. Denne gruppe befandt sig ude på legepladsen, da en del andre børn beklagede sig over deres opførsel. De 5 drenge drillede og provokerede en del børn på legepladsen. Jeg opsøgte de 5 drenge for at få dem i dialog. Det hjalp, dog ønskede en enkelt af drengene, at fortsætte drillerierne. Herefter besluttede jeg, at han måtte tage en tænkepause i garderoben. Han ønskede dog ikke at tage denne tænkepause. Jeg valgte at tage ham ved hånden, for at tage ham med ind i garderoben. Hvor blev han vred, han ville bestemt ikke med, han nægtede at gå, så jeg måtte løfte ham ind i garderoben. Han reagerede meget voldsomt med spark over mine skinneben, imens han skreg. Puha hvor var jeg opkogt, irriteret og frustreret. Jeg savnede en reaktion fra den "gamle" pædagog på legepladsen, jeg ville have sat stor pris på hendes hjælp. Jeg konfronterede hende med min frustration. Hun sagde, at hun vurderede at jeg taklede situationen korrekt. Senere valgte jeg at fremlægge min oplevelse på det ugentlige stuemøde. Lederen roste mig for mit mod, for at jeg turde fortælle om denne oplevelse. En af de meget erfarne pædagoger udtalte, at hun ofte valgte at tage børn i hånden, for at lade dem følge hende, hvis de ikke ville stoppe. Det havde hun gode erfaringer med, for de syntes som regel, at det var temmelig kedelig at gå rundt sammen med en voksen i hånden, medmindre de selv havde valgt det. Efterfølgende har jeg fået positive tilbagemeldinger fra den "vrede" dreng. Han udtalte en dag; Ulla du er nu en go pige. Endelig kom en af de andre drenge fra omtalte drengegruppe og gav mig en kæmpe krammer. Hvor blev jeg rørt. Det er virkelig stjernestunder.